Red Bull Racing Showrun – Copenhagen 2019

Den 9. juni omdannes Øster Allé i København til Formel 1-adresse, når Red Bull Racing Showrun afvikles på dansk grund. Mere end 20.000 tilskuere får muligheden for at opleve kraften og mærke suset af en ægte Formel 1-racer i aktion, når det unge Red Bull Racing-talent Dan Ticktum får bilen til at ramme mere end 300km/t, mens han også forkæler med drifting og donuts i den ikoniske racer. 

Dan Ticktum er en del af Red Bull Racings akademi, som blandt andet har banet karrieren for de to nuværende Red Bull Racing F1-kørere, Max Verstappen og Pierre Gasly. Inden længe har det 19-årige stortalent sin superlicens, så han også kan konkurrere med de helt store på de traditionsrige Formel 1-baner verden over.

Red Bull Racing Showrun har tidligere besøgt flere af de mest velkendte destinationer rundt i verden, og København er nu centrum for den næste store begivenhed. Blandt andet har den ikoniske racer lavet donuts på en knapt 214 meters skyskraber i Miami, krydset Golden Gate Bridge i San Francisco og dystet mod et skotsk rugby-scrum.

Tilbage i 2012 gæstede den ikoniske racer også København. Her tilbagelagde bilen blandt andet brostenene på Nyhavn og var en tur forbi Esplanaden.

I alt venter mere end en times motorshow, der suppleres af underholdning af blandt andre den tredobbelte verdensmester i stunt bike riding, Mike Jensen, der viser sindsoprivende tricks på motorcykel. Også den ukrainske drifting-champion med kælenavnet Grinya fremviser sine skills på dagen.

Kom helt tæt på raceren og bilen, og mærk suset, og oplev kraften fra motoren, når den kører forbi.

Security Service varetager eventsikkerheden.

» Læs mere om Red Bull Racing Showrun – Copenhagen 2019

SENESTE NYT