Rejsesikkerhed
Security Service bistår virksomheder samt private, herunder rejsearrangører, med at tilvejebringe størst mulig sikkerhed for deres ledere, medarbejdere og gæster under rejser og ophold i udlandet. Formålet med Security Service’s bistand er dels at forebygge og reducere de sikkerhedsmæssige risici under rejser mest muligt, dels at sikre, at eventuelle sikkerhedsmæssige hændelser håndteres effektivt og professionelt.
Security Service tilbyder såvel samlede løsninger som specifikke ydelser og rådgivning i forbindelse med konkrete situationer. Security Service kan således være med til at udforme og implementere den samlede sikkerhedspolitik for rejser i virksomhedens regi eller assistere med enkelte elementer.
Vi kan bl.a. levere:
- 24 timer operationscenter
- Rejseledsager
- Personsikkerhed
- Sikre hoteller og private boliger
- Private fly og piloter
- Medicinsk nødhjælp og evakuering
- Trusselvurderinger for lande, regioner, byer & hoteller
- Fleksibel Concierge Service
Security Service arbejder metodisk og analytisk med rejsesikkerhed og lægger i sin tilgang særlig vægt på den forebyggende indsats og opbygningen af en hensigtsmæssig sikkerhedsadfærd, der understøtter virksomhedens strategiske hensigter.
Security Service’s rådgivning er baseret på erfaring og et omfattende netværk på verdensplan, og inddrager alle relevante sikkerhedsmæssige forhold, herunder trusler og risici i forbindelse med spionage, korruption, politisk ustabilitet, terror, kidnapning, tyveri og røveri samt risici i forbindelse med lokaltransport og naturskabte forhold.
I samarbejde med den enkelte virksomhed kan Security Service skabe en afbalanceret og helhedsorienteret rejsesikkerhed, som er tilpasset de konkrete behov samt virksomhedens karakter og kultur.